Posts Tagged: Yogamudra

Om at gå til mor og baby yoga

YogahænderMit planlagte indlæg skulle summe af overskud fordi mor og Fittibolli havde været til halvanden times yoga med andre overskudsmødre og -babyer, og nu casually slængte os på sofaen, sønnike kurrende med en bold, mig med den bærbare.

Men jeg må sgu ændre undertitlen til: Om at have meldt sig til mor og baby yoga, for siden at misse hidtil to ud af de i alt seks gange, fordi babys formiddagslur strækker sig så forbasket lækkert lige smack midt ind i rejsetid og udøvelse af yogapositioner i said Shala på Østerbro, og jeg ikke nænner at vække ham, fordi han var lidt grumpy i morges, spiste ikke så meget og jeg ikke giiiiiiider at have exorcist baby på hænderne resten af dagen. Prioriteringer mand!

Jeg gik til graviditetsyoga samme sted – Yogamudra på Østerbro med skønne, rolige Bodil, som hilste med et smil hver gang jeg trådte ind – og det var så lækkert. Runde maver overalt, rolige stemmer, åndedrætsøvelser og forventningsglæde. Og så de vigtige, nay livsnødvendige, knibeøvelser.

Hvordan klarer andre mennesker det? Skal man bare lade være med at melde sig til noget, gå barnevognstur nr. 6.000 i Nørrebroparken, smile plastisk til pusherne ved nummer fire træ fra Stefansgadeindgangen og tænke at næste gang når vi det og det bliver godt, eller er nøglen bare at melde sig til AAAAAAALT og så komme til 15% af begivenhederne? Sidstnævnte løsning virker mig en smule dyrt i det lange løb. Men det forklarer måske hvorfor de gode økonomer som holder styr på os allesammen siger, at børn koster ca. 800.000 kr. i løbet af deres første 18 år her på jorden.

Jeg ved i hvert fald hvad en del af løsningen er: Slap af, kvinde, vær ikke så skal-nå-ditten-skal-nå-datten, livet er ikke et skema (eller en liste). Livet må sgu godt være messy, ungen skrige ind i hovedet på den sure dame i 5A’eren, huen sidde skævt og barnevognen danse polka på sit frimærke, som altid er okkuperet af velfungerende voksne mennesker, som bare ikke gider at “flytte jer længere bag i bussen”!!! Drama queen’en i mig flipper ud: Verden er i gang derude og I har ikke mig med, hvordan skal I klare jer, I dør, I ignoranter? Og så er det heller ikke så forfærdeligt – jeg elsker tårnlivet; at ligge i sofaen og læse bøger, surfe nyhedskanalerne, voldfortære serier på HBO og Netflix og spise mælkesnitter… og marabou daim… og lakridsovertrukne chokoladekugler… og salte nødder. Og jeg sørger altid for, at vi kommer ud og får lidt frisk luft og sparsomme solstråler, så Fittibolli ikke arver mors Count Dracula-lignende teint – men der bliver ikke kigget på klokken længere, vi når det når vi når det. Nogle gange ville det dog være rart at have et eller andet som var ufravigeligt fastlagt, noget, hvor selv en mors dårlige skemalægning og babys temperament skulle vige, come hell or high water. Som yoga hver mandag mellem 12 og 13:45.

(Opdatering: Vi nåede aldrig mere end til den éne time og det er ok.)